Nýggjastu greinar
Viðkomandi greinar
Tekstlýsingar

Billett.fo

Billett.fo ger tað lættari fyri teg og tínir kundar. Sel tínar billettir online við billett.fo. www.billett.fo  

Heimasíður frá Appnet

Nemt og skjótt Massar av hentleikum Tú kan rætta tekstin meðan tú sær hann. Heimasíður frá Apppnet www.appnet.fo




Heimur í broyting setur Ríkisfelagsskapinum krøv







Røða á Christiansborg. SAMBANDSFLOKKURIN Á CHRISTIANSBORG: Í einum heimi, sum broytist, fara tær røttu loysninar at varðveita og styrkja samanhangsmegina í Ríkisfelagsskapinum - til fyrimuns fyri øll trý londini í felagsskapinum, segði Edmund Joensen, fólkatingsmaður Sambandsfloksins, undir endaorðaskiftinum í Fólkatinginum í gjár 29. mai 2013 En af de store amerikanske præsidenter i vor tid - Bill Clinton - citeres for at sige, at "det vi ønsker at bevare, må vi være parate til at forandre".

Her til morgen sagde Statsministeren noget lignende - at man forandrer for at fastholde fællesskabet i en verden i forandring.

Det er visdomsord.

Og de gælder - i en vis grad - også Rigsfællesskabet.

Der er behov for handling i vores fællesskab, så vi tilpasser os en verden i forandring.

- - -

Hvilke forandringer skal vi så forholde os til?

For det første ser vi, at selve naturen omkring os er i hastig forandring.

Temperaturen stiger.

Isen trækker sig tilbage i det høje nord.

Vandrende fiskebestande flytter sig.

Det stiller Arktis i et nyt lys, og det stiller krav til Rigsfællesskabet.

- - -

For det andet er også EU under betydelig forandring i en støt stigende integration.

For Danmark kræver det omstilling - men det stiller også krav til Rigsfællesskabet.

Krav, som regeringen bør være opmærksom på.

- - -

Forhold mellem EU og Færøerne domineres af en konflikt om ressourcerne i havet omkring Færøerne.

Også det stiller krav til Rigsfællesskabet.

- - -

For det tredie, oplever Færøerne også forandringer.

Jeg tænker specielt på udvandringen fra øerne.

Veluddannede og unge flytter - primært til Danmark - og det er en problemstilling, som vi bør løse i fællesskab.

- - -

Rigtige løsninger vil bevare og styrke sammenhængskraften i Riget - til fordel for alle tre lande.

- - -

Lad mig uddybe det arktiske tema.

Rigsfællesskabet har en 10-årig arktisk strategi. Den omfatter krav på kontinentalsoklen ved Færøerne og Grønland - og selve Nordpolen.

I strategien konstateres, at der vil blive olie- og gas-udvinding i Arktis.

Og - vigtigst af alt: hensynet til menneskene kommer før alt andet.

- - -

Som bekendt foregår en del af samarbejdet i Arktisk Råd.

Her ser vi, hvordan der stilles spørgsmålstegn ved Færøernes og Grønlands deltagelse i rådet.

Den udvikling er uacceptabel.

Med tilfredshed har jeg noteret mig, at udenrigsministeren vil arbejde hårdt for at finde en løsning - helst en permanent løsning.

Disse bestræbelser følges med stor bevågenhed på Færøerne og i Grønland.

Vore to lande udgør ca. 20 % af det arktiske område, og vi kan ikke leve med, at andre lande skal sætte dagsordenen uden os og for os.

- - -

Færøerne vil gerne støtte, at EU bliver permanent observatør i Arktis Råd.

Her er EU dog snublet over forbuddet mod import af sælskindsprodukter. Canada har netop overtaget formandskabet for Arktisk Råd og skal forhandle med EU.

Sagen drejer sig ikke bare om sæler.

Det handler om, hvorvidt det kontinentale Europa forstår betydningen af traditionelle livsformer og erhverv.

Fiskeri er afgørende for vores livsgrundlag i Nordatlanten.

Ligesom landbrug er det for Danmark.

Hvis EU ikke forstår og respekterer det, så er det svært for mig at se EU som en seriøs samarbejdspartner i Arktisk Råd.

- - -

Europa forandres med den stigende integration i EU. Vi ser en ny bankunion, som påvirker finans- og banksystemet på Færøerne og Grønland, der begge står uden for EU.

I forhold til finanstilsyn er der, som jeg har forstået, fundet en løsning for de store færøske banker.

Men når det gælder indskydergarantien, er der ikke fundet en løsning.

Det kan skabe utryghed blandt færøske indskydere.

Gang på gang har jeg - uden held - søgt at få svar fra regeringen.

Så jeg spørger endnu en gang:

Hvilken plan har regeringen for indskydergaranti på Færøerne og i Grønland, hvis og når den fælles europæiske konstruktion kommer?

EU-præsident, Herman van Rompuy, har så sent som for fem dage siden udtalt, at de kommende måneder bliver afgørende for bankunionen.

EU er altså i den afgørende fase.

Derfor må regeringen nu til at informere bedre om den fremtidige færøsk-grønlandske indskydergaranti.

- - -

Så er det konflikten mellem Færøerne og EU om pelagisk fiskeri i Nordatlanten.

Det er en sag, som kan afbryde handelsforbindelser mellem vore to rigsdele og tvinge Færøerne til at finde andre markeder.

Det vil naturligvis ramme Færøerne, men også koste danske arbejdspladser.

Konfliktens kerne består i, at Færøerne ser sig berettiget til en større del af de samlede, bæredygtige fiskekvoter.

Det er en misforståelse, at færingerne vil fiske ikke-bæredygtigt.

Med et par undtagelser er de danske EU-parlamentarikere mere enige med irske, skotske og spanske fiskere end med rigsfællerne på Færøerne. Det er svært at forstå.

Sanktioner truer Færøerne på eksistensgrundlaget.

Situationen er alvorlig.

Vi kan komme i den højst mærkværige situation, hvor Danmark boykotter den færøske del af Riget.

Hvordan kan regeringen stå inde for at boykotte Færøerne?

Statsministeren siger her i dag, at Danmark og Færøerne skal arbejde sammen, hvis sanktionerne iværksættes.

Det må statsministeren uddybe. - - -

Som jeg indledningsvis nævnte, er der udvandring fra Færøerne i disse år., og jeg håber, at regeringen vil medvirke til at vende udviklingen.

- - -

Alt i alt står vi i forandringens tegn, nu hvor folketingsåret slutter.

Lad os tilpasse Rigsfællesskabet, så borgere i alle tre lande - danskere, grønlændere og færinger - sikres de bedste vilkår.

Lad os tilpasse for at styrke og bevare fællesskabet.

Tak.

© Terji Dalsgaard - Sandoyarportalurin
Mest lisið